Personalisme

Mennesket er ifølge personalismen unikt og menneskets værdi kan derfor og i overensstemmelse med naturretten ikke gradbøjes. Heraf følger menneskets ukrænkelighed og ret til selvopretholdelse.

Personalismens centrale pointe er at mennesket som selvstændigt subjekt er en del af større fællesskaber. Der findes ikke noget pre-socialt menneske. Menneskets personlighed dannes i mødet med det andet menneske og først i kraft af dette kan man tale om et helt menneske. Mennesket er altså ifølge personalismen på en gang personligt ansvarlig for og afhængig af andre mennesker. Personalismen står således i opposition til både det individuelle menneskesyn, som opfatter mennesket som et isoleret individ, og det kollektive menneskesyn, som ikke har blik for det enkelte menneskes personlige behov og ambitioner.