Kategorier
Arrangementer Netværk Personalisme

1st WORLD CONFERENCE ON PERSONALISM

I perioden den 1. til 5. august 2022 samles alverdens personalistiske forskere, tænkere og forfattere i Mexico til den første verdenskonference for personalisme. Cura er medarrangør af konferencen, og har været aktiv i de senere års bestræbelser på at samle og fokusere det globale netværk af personalister.

I mange årtier har forskere i personalisme været organiseret i forskellige netværk. Nordeuropæiske og amerikanske forskere har været samlet hvert andet år til International Conference on Persons. Personalister fra fx spansktalende lande har haft deres egne konference og forskningsnetværk. Nogle netværk har fokuseret meget distinkt på den personalistiske tradition, mens andre har haft en bredere fællesnævner omkring fx personbegrebet.

Foto: Curas formand Bjarke Friis (tv) til ICP i Italien i 2017 med Jonas Norgaard Mortensen.

Konferencen i Mexico samler nu for første gang personalistiske forskere, tænkere og forfatter fra hele verden. I Mexico afholdes også den 16th International Conference on Persons, men den bliver nu fusioneret med fx den mere latinamerikanske gren af personalister. Verdenskonferencen får et klart fokus på personalisme.

1st WORLD CONFERENCE ON PERSONALISM finder sted på Universidad Anáhuac i Mexico 1.-5. august 2022.

Læse mere på personalismo.org/mexico2022