Kategorier
Arrangementer Bøger Personalisme

Emmanuel Mouniers klassiske værk “Personalismen” udgives på dansk

Tænketanken Cura, RUC og Det Franske Kulturinstitut er gået sammen om at udgive Emmanuel Mouniers klassiske værk “Personalismen” fra 1949 på dansk.

Professor Bjørn Thomassen og Jonas Norgaard Mortensen har skrevet et fyldigt forord og en introduktion til Mounier, bogen og filosofien personalisme, som i det 20. århundrede stod stærkt som en af Europas store stemmer.

Den moderne civilisation er ifølge Mounier ikke filosofisk eller kulturel bæredygtig, fordi vi blandt andet individualiserer og materialiserer det personlige liv ud af tilværelsen.

Personalismens menneskesyn var Mouniers forsøg på at redefinere livsfilosofien, revitalisere personen og
rekonstruere samfundet ud fra en betoning af frie relationer, ånd og engageret værdighed.

Bogreception 2. juni 2022 kl. 17.00 på Det Franske Kulturinstitut.


Til bogreceptionen på Det Franske Kulturinstitut er der fri adgang og Tænketanken Cura trakterer gæsterne. Professor Bjørn Thomassen og Jonas Norgaard Mortensen holder oplæg
om bogen, Mounier, personalisme og om det personalistiske parnas i Paris, hvor blandt andre den ukrainsk/russiske tænker Nikolai Berdyaev spillede en afgørende rolle.

Bogen “Personalismen. Relationer og engageret værdighed” af Emmanuel Mounier udkommer

på Forlaget Cura den 2. juni 2022 og koster 195 kr. Kontakt: Jonas Norgaard Mortensen, telefon
61 78 86 16, mail jonas@norgaard.dk

Kategorier
Bøger Personalisme

Nyt hovedværk om personalisme

Juan Manuel Burgos er en velkendt spansk personalistisk filosof og udvikler af tænkningen om Integral Personalisme. Efter seks oplag på spansk af bogen Personalist Anthropology: A philosophical guide to life er den nu blevet oversat til en engelsk.

Resumé af bogen

Philosophical personalism has generated a very powerful field of study in the twentieth and twenty first centuries but has not produced a systematic exposition. This book fills this big gap by offering for the first time a full systematic personalistic vision of the human person.

This ambitious volume offers a pedagogical and integrated exposition of philosophical personalism, answering vital questions about human identity and existence in a way that the reader (or student) can achieve an integrated view of the person. The book points to the real life of each person so that, by partially unraveling the mystery of the personal being, it becomes a philosophical guide for life. For these reasons, the book can be used both for academic purposes, as a manual of philosophy of man or for personal enlightenment.

Divided in five parts, the first part of the book works as an introduction, offering an overview of the human person and of the notion of person.

The second part describes the internal structure of the human being addressing topics as corporeity as a personal fact; sensibility and the senses; affectivity; intelligence; freedom understood as choice and self-determination and, finally, the personal self.

The third part analyses the person in action and some special types of action such as work and language. The fourth part deals with interpersonal relationships beginning with I-You relationship (friendship, love) and following with the family and the social structure.

Finally, part five deals with the so-called ultimate questions, that is, those that decide the final meaning of each person’s life, namely, time, death, immortality, and religion.  

Mere info

Læs uddrag af bogen (engelsk)

Se bogen på forlagets hjemmeside Vernon Press

Kategorier
Netværk

Partnerskab med Guldborgsund Kommune

Cura indgår partnerskab med Guldborgsund Kommune om et flerårigt projekt med MasterClass og bogudgivelse om dannelse. Roskilde Universitet og 10 professorer er også partnere i projektet, som munder ud i en stor bogudgivelse om dannelse.

Guldborgsund Kommune har en erklæret politisk vision om at være Danmarks dannelseskommune. Kommunen prioriterer og kultiverer børn og unges eksistentielle dannelse i dannelsesfællesskaber og -anledninger med særligt fokus på æstetik (kunst og kultur) og filosof (etik og visdom). Kommunens dannelsesvision er kort formuleret med sloganet: “Det skal kunne kendes på et menneske, at det er vokset op i Guldborgsund”. Hvordan? Fordi det var blevet mærkbart dannet til livsduelighed! 

Skyline i Guldborgsund Kommune. Foto: Guldborgsund Kommune.

Dannelsesrygsæk

Kommunen er inspireret af personalisme og har fx indført
dannelsespraksis og -koncepter for børn og unge som “Filosofi i
folkeskolen”, “Dannelsesrygsæk” og “Kulturtjenesten”. Gennem flere år har Guldborgsund Kommune desuden afholdt en stor årlig konference om dannelse med bred deltagelse. Læs evt. mere her.

Dannelsesanledninger defineres af kommunen som dannelsesrum eller -fællesskaber i alle dele af samfundet, hvor borgere kultiveres ved i fælleskab at møde og reflektere over æstetik eller filosof for at blive i stand til at afklare, hvordan man er menneske i verden hele livet.

Ifølge kommunen kan fællesskab om æstetik og filosofi være vinger, som løfter menneskers eksistentielle dannelse og eksistentielle resiliens (robusthed). En eksistentiel med- og modvægt til den mere instrumentelle uddannelse, fagfaglige læring og vækstorienterede konkurrencestatsmentalitet, som ifølge kommunen ligger i tidsånden for børn og unges udvikling og skolens formål.

Det er kommunes overbevisning, at denne eksistentielle dannelse og resiliens i sidste ende vil forbedre menneskers livsvilkår som borgere og ansvarlige engagement som medborgere.

Skolebørn fra Guldborgsund Kommune på besøg på Fuglsang Kunstmuseum. Det er en del af dannelsesrygsækken. Foto: Guldborgsund Kommune.

Masterclass og bogudgivelse

Guldborgsund Kommune tager nu endnu et stort skridt i arbejdet med at være Danmarks dannelseskommune, og igangsætter en helt ny Masterclass i dannelse. Uddannelsesforløbet vil foregå over 10 moduler på hver tre dage og bliver tilbudt ledere og medarbejdere i kommunen. Uddannelsen vil supplere kommunens mange øvrige indsatser, der omsætter dannelse til konkrete handlinger. Læs mere her.

Senere er det tanken at udbyde en Masteruddannelse i dannelse i samarbejde med Roskilde Universitet (RUC).

De 10 Masterclass moduler afholdes i samarbejde med 10 dannelsessteder og 10 professorer. Guldborgsund Kommunes erfaringer som dannelseskommune og hele MasterClass-forløbet samles i en bog, som udgives på forlaget Cura i 2023. Bogen vil indeholde 10 teoretiske kapitler skrevet af de ti professorer og 10 praktiske kapitler skrevet af lederne fra ti dannelsessteder.

Bogen redigeres af forfatter, direktør og ledelsesrådgiver Jonas Norgaard Mortensen og bliver praksisorienteret med det klare mål at styrke dannelsens plads, nøglepersoner og praktik i alle landets kommuner.

For mere information kontakt Jonas Norgaard Mortensen på mobil 61 78 86 16 eller mail jonas@norgaard.dk.

BAGGRUND
Program og projektdokument

Download projektbeskrivelsen og se programmet for de 10 MasterClass.

  • 1. MasterClass, 23-25.02.2022
    Sted: Teatret Masken 
    Dannelsestema: Kulturliv – Kunst og kultur.
    Fokus: Dannelse til æstetisk liv, læring og tænkning.
    Professor: Dorthe Jørgensen
    Udflugt: Kulturfabrikken
    Læs mere om 1. MasterClass her…
  • 2. MasterClass, 20-22.04.2022
    Sted: Nordbyskolen 
    Dannelsestema: Naturliv: Natur og bæredygtighed.
    Fokus: Dannelse i en tid med klimakrise og globalt forvalterskab.
    Professor: Jeppe Læssøe
    Udflugt: I naturen med naturvejleder
    Læs mere om 2. MasterClass her…
  • 3. MasterClass 15-17.06.2022
    Sted: Boldklubben B. Frem Sakskøbing 
    Dannelsestema: Fælles liv – Relationer og fællesskab.
    Fokus: Dannelse til relationsstyrke i familie, kultur og samfund.
    Professor: Katrine Frøkjær Baunvig
    Udflugt: Krenkerup Gods
    Læs mere om 3. MasterClass her….
  • 4. MasterClass 17-19.08.2022
    Sted: Integreret børnehus Birkehuset 
    Dannelsestema: Forståeligt liv – Sprog og samtale.
    Fokus: Dannelse i en digital tid og offentlighed.
    Professor: Ole Fogh Kirkeby
    Udflugt: Nysted Efterskole
  • 5. MasterClass 26-28.10.2022
    Sted: BLF – Business Lolland Falster
    Dannelsestema: Erhvervsliv – Håndværk og design.
    Fokus: Dannelse til at forstå og formgive materialer, processer og funktioner i livet. 
    Professor: Lene Tangaard
    Udflugt: Virksomhedsbesøg
  • 6. MasterClass 7-9.12.2022
    Sted: Hjemmeplejen Sakskøbing 
    Dannelsestema: Vise liv – Filosofi og visdom.
    Fokus: Dannelse til at stå i det åbne med undring og erkendelse. 
    Professor: Finn Thorbjørn Hansen
    Udflugt: Plejehjemmet Kildebo
  • 7. MasterClass 22-24.02.2023
    Sted: Hovedbiblioteket 
    Dannelsestema: Politisk liv – Demokrati og medborgerskab.
    Fokus: Dannelse i kultur, politik og demokrati i en global verden.
    Professor: Ove Korsgaard
    Udflugt: Rådhuset og rådhusalen
  • 8. MasterClass 19-21.04.2023
    Sted: Marinestationen Gedser 
    Dannelsestema: Perspektivrigt liv – Historie og idéhistorie
    Fokus: Dannelse i en dansk-tysk Bildungstradition. En traditionsrig fremtidsopgave.
    Professor: Steen Nepper Larsen
    Udflugt: Gedser Danmarks sydspids. Det tyske mindretal.
  • 9. MasterClass 7-9.06.2023
    Sted: Forsorgshjemmet Saxenhøj 
    Dannelsestema: Etisk liv – Sansning og etik
    Fokus: Dannelse til et sansende og etisk liv med andre.
    Professor: Regner Birkelund
    Udflugt: Maribo Domkirke
  • 10. MasterClass 16-18.08.2023
    Sted: Kunstmuseet Fuglsang 
    Dannelsestema: Åndsliv – Ånd og eksistens.
    Fokus: Dannelse i en sekulær kultur med kristent fundament og nyt fokus på religion og spiritualitet.
    Professor: Bjørn Thomassen
    Udflugt: Musik hos Ensemble Storstrøm og gåtur på Skejten.

Kategorier
Arrangementer Netværk Personalisme

1st WORLD CONFERENCE ON PERSONALISM

I perioden den 1. til 5. august 2022 samles alverdens personalistiske forskere, tænkere og forfattere i Mexico til den første verdenskonference for personalisme. Cura er medarrangør af konferencen, og har været aktiv i de senere års bestræbelser på at samle og fokusere det globale netværk af personalister.

I mange årtier har forskere i personalisme været organiseret i forskellige netværk. Nordeuropæiske og amerikanske forskere har været samlet hvert andet år til International Conference on Persons. Personalister fra fx spansktalende lande har haft deres egne konference og forskningsnetværk. Nogle netværk har fokuseret meget distinkt på den personalistiske tradition, mens andre har haft en bredere fællesnævner omkring fx personbegrebet.

Foto: Curas formand Bjarke Friis (tv) til ICP i Italien i 2017 med Jonas Norgaard Mortensen.

Konferencen i Mexico samler nu for første gang personalistiske forskere, tænkere og forfatter fra hele verden. I Mexico afholdes også den 16th International Conference on Persons, men den bliver nu fusioneret med fx den mere latinamerikanske gren af personalister. Verdenskonferencen får et klart fokus på personalisme.

1st WORLD CONFERENCE ON PERSONALISM finder sted på Universidad Anáhuac i Mexico 1.-5. august 2022.

Læse mere på personalismo.org/mexico2022